Indkøb i Cannes: Japansk familiedrama og portræt af lesbisk Pulitzer-vinder

Årets Cannes-filmfestival er stadig i gang, men vi kan allerede afsløre, at REEL Pictures har sikret sig to titler til de danske biografer.

Hirokazu Kore-edas (Nobody Knows) drama LIKE FATHER, LIKE SON fortæller en rørende historie om forældreskab og familieformer, som stiller spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at være en familie? Filmen er i konkurrence og en af favoritterne til at løbe med Den Gyldne Palme på søndag.

Brasilianske Bruno Barretos REACHING FOR THE MOON er et smukt portræt af den amerikanske poet Elizabeth Bishops mange-årige kærlighedsforhold til den brasilianske arkitekt Lota de Macedo Soares. Filmen skildrer Bishops udvikling til Pulitzer-vindende forfatter, hendes nedture som alkoholiker og hendes stormfulde forhold til levekvinden Soares.

Vi forventer at sende begge film ud i de danske biografer inden for det næste års tid. Følg med hér på siden eller på facebook.

Like-Father-Like-S_2566662b-300x187    IMG_9769-300x200

REEL Pictures er et distributionsselskab, som køber film med hjertet. Vi tænder på de gode historier og de stærke visuelle indtryk – og vi tror på, at de danske biografer kan rumme mange flere gode film, end de allerede gør. Her på siden kan du se, hvilke film vi distribuerer – og der er flere på vej.

REEL Pictures ApS
c/o Empire Bio
Guldbergsgade 29 F
DK-2200 København N

© 2015-2025 REEL Pictures