XY CHELSEA


BIOPREMIERE 7. OKTOBER

______________________________

SYNOPSIS

Dokumentarfilmen XY CHELSEA er et intimt indblik i livet og karrieren for Chelsea Manning, den transkønnede amerikanske soldat og aktivist, som blev idømt 35 år i militærfængsel for at lække fortrolige oplysninger om USA’s krige i Irak og Afghanistan.
Vi følger Manning fra hun benådes af Præsident Obama i 2017 og skal skabe sig en ny tilværelse uden for fængslet og militæret – nu som kvinde og som en stærkt kontroversiel figur, som deler vandene mellem dem, der ser hende som en vigtig og modig whistleblower og dem for hvem hun er en kriminel landsforræder. Tydeligt mærket af sin tid som soldat, fængselsindsat og retssagen mod hende, forsøger hun at forklare omverden, hvorfor hun følte, det var vigtigt at lække militær information til Wikileaks, samtidig med at hun arbejder på en ny karriere som politiker. Men da hun vedholder sin loyalitet over for Wikileaks’ grundlægger Julian Assange, kommer hun atter i myndighedernes søgelys…
XY CHELSEA bringer os helt tæt på et menneske, der er villig til at ofre sin egen frihed for at få sandheden frem i lyset.

Dokumentar. Storbritannien. 92 minutter. Instruktør: Tim Travers Hawkins.
Premierebiografer:
Empire Bio (København), Øst for Paradis (Aarhus)

Download trailer her: https://we.tl/t-LlkpSF0xhC
Klik på billeder og plakat herunder for at downloade:

REEL Pictures er et distributionsselskab, som køber film med hjertet. Vi tænder på de gode historier og de stærke visuelle indtryk – og vi tror på, at de danske biografer kan rumme mange flere gode film, end de allerede gør. Her på siden kan du se, hvilke film vi distribuerer – og der er flere på vej.

REEL Pictures ApS
c/o Empire Bio
Guldbergsgade 29 F
DK-2200 København N

© 2015-2025 REEL Pictures