ÁGA

BIOPREMIERE 20/12 2018

______________________________

SYNOPSIS

Ægteparret Nanook og Sedna bor langt ude på tundraen i den russiske provins Sakha. Her lever de et råt og stilfærdigt liv i pagt med naturen. Chena, som besøger dem jævnligt, er deres eneste forbindelse til den omkringliggende verden og til deres eneste barn Ága, som er flyttet ind til den moderne civilisation, hvilket har skabt et skel i familien. Sedna vil gerne forsones med deres datter, men Nanook nægter at give sig. Pludselig vender en tragedie op og ned på deres liv, og Nanook må drage afsted for at finde Ága.

ÁGA er et rørende, stemningsfuldt og visuelt bjergtagende drama om alderdom og familiebånd, og samtidig også et skarpt blik på den moderne verdens indvirken på mennesker og miljøer i de allermest afsidesliggende egne af vores planet.

ÁGA var årets afslutningsgallafilm på Berlin International Film Festival 2018.

Drama. Bulgarien/Tyskland/Frankrig. 96 minutter. Instruktør: Milko Lazarov.
Premierebiografer:
Empire Bio (København), Grand Teatret (København), Øst for Paradis (Aarhus), Biffen (Aalborg), Nicolai Bio (Kolding), Valby Kino, Ishøj Bio, Klovborg Kino.

Download traileren her: https://we.tl/t-GwzsWydrAU
Download stills (TIFF-filer) her: https://we.tl/t-X9qoVSItcu
Download pressemeddelelse: Pressemeddelelse_Ága
Download annonceklichéer hér: Klichéer
Klik på plakat og stills for at downloade:
         

REEL Pictures er et distributionsselskab, som køber film med hjertet. Vi tænder på de gode historier og de stærke visuelle indtryk – og vi tror på, at de danske biografer kan rumme mange flere gode film, end de allerede gør. Her på siden kan du se, hvilke film vi distribuerer – og der er flere på vej.

REEL Pictures ApS
c/o Empire Bio
Guldbergsgade 29 F
DK-2200 København N

© 2015-2025 REEL Pictures