TRAIN TO BUSAN

BIOPREMIERE 12/01 2017

______________________________

Et tonstungt højhastighedstog er på vej fra Seoul til Busan. I passagersæderne sidder folk fra alle lag af det sydkoreanske samfund: Et aldrende søskendepar, hvor den ene er blind. En gymnasieklasse på udflugt. En kampsportsivrig casanova-type, der gerne vil imponere sin gravide kæreste. Og den selvglade børshandler og arbejdsjunkie Seok Woo, der ledsager sin datter Soo-an på togturen hen til sin mor.
Men et glubsk eksperiment er gået grueligt galt på en kemisk fabrik, og landet oversvømmes som en steppebrand af grådige zombier. Ét bid, og du er smittet!
Hurtigt går det op for passagererne, at der er ubudne gæster om bord. Og snart begynder et intens og klaustrofobisk forhindringsløb, hvor Seok Woo og de andre må kæmpe sig strategisk fra togvogn til togvogn gennem horderne af sprællevende kadavere.

’Train to Busan’ har slået alle rekorder i hjemlandet, hvor over 11 millioner mennesker allerede har sikret sig en pladsbillet til det hæsblæsende zombieridt. Ved premieren så over én million mennesker filmen på en enkelt dag, hvilken gav ’Train to Busan’ den bedste åbningsweekend i koreansk biografhistorie.
Den visuelt overdådige cocktail af action, humor og horror er en højoktan voldsballet, der overhaler Hollywoods samlebåndszombier indenom. For mens filmen sender kærlige skulderklap til både ’Speed’, ’World War Z’ og ’The Walking Dead’, er ’Train to Busan’ først og fremmest helt sit eget, ustoppelige lokomotiv.

Org.titel: Busanhaeng. Action/Horror. Sydkorea. 118 minutter. Instruktør: Sang-ho Yeon.

PREMIEREBIOGRAFER
Empire Bio (København) – Gloria (København) – Valby Kino (Valby) – Øst for Paradis (Aarhus) – Nicolai Biograf (Kolding) – Atlas Biograferne (Rødovre) – Big Bio (Herlev) – Cinema Center (Helsingør)

Klik på plakat og stills for at downloade:

busan_final_rgb busan-still-63 busan-still-67 busan-still-55 busan-still-51 busan-still-65 busan-still-71 busan-still-39 busan-still-60

REEL Pictures er et distributionsselskab, som køber film med hjertet. Vi tænder på de gode historier og de stærke visuelle indtryk – og vi tror på, at de danske biografer kan rumme mange flere gode film, end de allerede gør. Her på siden kan du se, hvilke film vi distribuerer – og der er flere på vej.

REEL Pictures ApS
c/o Empire Bio
Guldbergsgade 29 F
DK-2200 København N

© 2015-2025 REEL Pictures