DER KREIS

BIOPREMIERE 12/2 2015
______________________________

En hemmelig organisation. Et forbudt magasin. En sand historie.

Den nyuddannede lærer Ernst ankommer i midten af 1950’erne til Zürich, hvor han bliver bekendt med Der Kreis (‘Kredsen’) – en hemmelig aktivistgruppe, som trykker og udgiver et af verdens første homomagasiner. Ernst skilter ikke med sin seksualitet, men vover sig alligevel med til Der Kreis’ ekstravagante fester, som tiltrækker mænd fra nær og fjern og gør Der Kreis til et forbillede for tidens spirrende homo-organisationer i Europa og USA. En aften forelsker han sig i den smukke sanger Röbi. De to unge mænd indleder et intenst forhold og bliver en del af Der Kreis’ aktivistgruppe. For en tid er Schweiz et fristed for gruppens diskrete aktivisme. Homoseksualitet er ikke forbudt, og så længe censurreglerne overholdes, kan de unge aktivister sende magasiner til abonnenter uden for landets grænser. Men da italienske trækkerdrenge begynder at vække blodig opsigt i Zürichs natteliv, kan myndighederne ikke længere vende det blinde øje til Der Kreis’ fester. Frygten for offentlig udstilling, truer Ernst og Röbis forhold og fremtid. Nu – 60 år senere – fortæller parret deres utrolige historie i dette dokudrama om et stykke fascinerende Europahistorie.

PREMIEREBIOGRAFER
Empire Bio – Øst for Paradis – Biffen

SCHWEIZ | 101 min.
ORIGINALTITEL: DER KREIS

INSTRUKTION
Stefan Haupt

FESTIVALER
Berlin International Film Festival 2014
PLAKAT
Klik på billedet for at downloade plakaten:

DERKREIS_poster

Download STILLS ved at klikke hér!

REEL Pictures er et distributionsselskab, som køber film med hjertet. Vi tænder på de gode historier og de stærke visuelle indtryk – og vi tror på, at de danske biografer kan rumme mange flere gode film, end de allerede gør. Her på siden kan du se, hvilke film vi distribuerer – og der er flere på vej.

REEL Pictures ApS
c/o Empire Bio
Guldbergsgade 29 F
DK-2200 København N

© 2015-2026 REEL Pictures